Vores ledningsnet

Under jorden ligger et stort net af kloakrør, der sørger for at føre spildevand og regnvand fra huse og regnvandskloakker til henholdsvis renseanlæg og ud i naturen.

Vi vedligeholder og udbygger løbende vores kloaknet. Vi er i gang med at separatkloakere og er færdige i 2065. Når vi separerer spildevand og regnvand i to rør, fornyer vi samtidig ledningsnettet. Det samme gør vi, hvis der kommer brud på rørene. I akutte tilfælde rykker vi hurtigt ud fra vores driftscenter i det centrale Aalborg. 

Læs mere om vores kloakker

Renseanlæg

Vi driver to renseanlæg i Aalborg. Her renser vi ca. 70 mio. liter spildevand i døgnet og undersøger det grundigt, inden vi sender det ud i naturen. På Renseanlæg Øst har vi en varmepumpe, der omsætter energien fra spildevandet til fjernvarme. På den måde bliver et spildprodukt til en ressource.

Læs mere om vores renseanlæg.

Performancebenchmarking på spildevand

Som vandselskab er vi omfattet af vandsektorloven og indberetter årligt data til Miljøstyrelsens performancebenchmarking.

De data, som indberettes, relaterer sig til sundhed, forsyningssikkerhed, energi, klima og miljø.

På Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA) hjemmeside kan du læse Aalborg Forsynings benchmarking for spildevand.

Dekorativt billede

Pas på kloakken

Som forbruger kan du være med til at passe på kloakken, vores renseanlæg og dermed også naturen.

Bleer, vatpinde, bind og lignende skal i skraldespanden og må ikke skylles ud i toilettet, da det kan blokere rør, skade pumpestationer og forstyrre driften på renseanlæggene.

Læs flere tips til at passe på afløbene

Hvordan er min kloak?

På minkloak.dk kan du tjekke kloakforholdene på din adresse. Se hvordan din ejendom er kloakeret, og om der er planer for, at du skal ændre din kloakering.