Vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med Fjernvarmens Serviceordning

I forbindelse med Fjernvarmens Serviceordning registrerer vi oplysninger om dig. Her kan du læse om vores behandling og dine rettigheder i forbindelse med, at dine oplysninger bliver registreret hos os. 

Opdateret den 15. maj 2025

Vi er dataansvarlige

Aalborg Varme er en del af Aalborg Forsyning. Aalborg Forsyning A/S og tilhørende datterselskaber er dataansvarlige, herunder Nordjyllandsværket A/S, Aalborg Decentrale Værker A/S, Aalborg Varme A/S, Aalborg Service A/S, Aalborg Fjernkøling Udvikling A/S, Aalborg Fjernkøling A/S, Aalborg Bygas A/S, Aalborg Vand A/S, Aalborg Vand Entreprise A/S og Aalborg Kloak A/S.

På vegne af alle selskaber i Aalborg Forsyning A/S behandler Aalborg Service A/S oplysninger om kunder, borgere og samarbejdspartnere. Aalborg Service A/S sørger derfor for at give relevante oplysninger og henvendelser vedrørende personoplysninger videre til de rette selskaber, når det er nødvendigt. Aalborg Service A/S er den fællesadministrative enhed for hele Aalborg Forsyning A/S.

Kontaktoplysninger

Navn: Aalborg Service A/S
Adresse: Norbis Park 100, 9310 Vodskov
CVR: 33 16 46 10
Telefonnummer: +45 9982 8299
E-mail: aalborgforsyning@aalborgforsyning.dk

Formål og retsgrundlag

Oplysningerne bliver behandlet efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, da det er som led i opfyldelsen af kontrakten mellem dig og os.

Hvad registrerer vi om dig? 

Der vil kun være behov for behandling af almindelige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer, oplysninger om kontrakten, forbrugsoplysninger eller lignende.  

Vi registrerer ikke flere oplysninger, end vi har brug for, og vores IT-system overholder reglerne for behandling af personoplysninger.  

Hvem giver vi oplysningerne til?  

Oplysningerne vil blive videregivet til de samarbejdspartnere, som skal ud på din adresse og foretage undersøgelse, vedligehold m.v. af dine installationer, og som har brug for oplysningerne for at aftale tid med dig og løse opgaven.  

Derudover vil oplysningerne blive videregivet til de andre selskaber i Aalborg Forsyning, når det er nødvendigt til kundebetjening, håndtering af kontrakten, drift af IT-systemet m.v.  

Læs mere om vores behandling og dine rettigheder i vores persondatapolitik.