Sådan fungerer den fjernaflæste måler

Den fjernaflæste måler kommunikerer trådløst via elektromagnetiske bølger (radiobølger). Vores hjem indeholder mange elektriske apparater, der kommunikerer trådløst via radiobølger. 

Bemærk: Kilden til oplysningerne på denne side er Kamstrup. 

Eksempler på dine apparaters frekvens

Du skal ikke være nervøs for udstrålingen

Den fjernaflæste måler er CE-mærket og opfylder alle europæiske og nationale krav til elektromagnetisk udstråling. Uvildige undersøgelser viser desuden, at udstrålingen fra den fjernaflæste måler ligger under de gældende grænseværdier, som den uafhængige organisation ICNIRP* har fastsat.

Når måleren sender data, er sendeeffekten på maks. 25 mW. Hvis du konstant opholder dig to meter fra den fjernaflæste vandmåler i en måned, svarer den elektromagnetiske stråling ned til 50 mikrosekunders samtale i en mobiltelefon. Udstråling fra måleren er elektromagnetisk energi, der udbredes fra ethvert aktivt elforbrugende apparat. Det er effektivt at dæmpe niveauet af elektromagnetisk energi ved at øge afstanden til måleren.

*ICNIRP: International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection.

Dekorativt billede

Eksempel

Radiobølgers varmepåvirkning målt i W/m2 over 30 min

For apparater, der fungerer ved hjælp af radiokommunikation, er der krav til, hvor meget den elektromagnetiske stråling må påvirke omgivelser og mennesker. Et eksempel er MPE (Maximum Permissible Exposure), som angiver, hvor meget varme et apparat må afsætte på en plade i 20 centimeters afstand. MPE-grænseværdien for måleren er 4,3 W/m2. For en Kamstrup vandmåler er værdien 0,0001 W/m2. Radiobølgers varmepåvirkning aftager, jo længere afstanden er fra apparatet.

Ordforklaring 

  • MHz
    MHz er en forkortelse for megahertz. 1 MHz = 1.000.000 svingninger i sekundet.
  • mW
    mW er en forkortelse for milliwatt. 1 mW er 1/1000 af 1 Watt.
  • MPE
    MPE er en forkortelse for Maximum Permissible Exposure og fastsat af den uafhængige organisation ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection).