Hvor kan jeg blive klogere?
Vi har samlet links til de konkrete menneskerettigheder og principper for miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, så du kan blive klogere på og få hjælp til at møde kravene i vores Code of Conduct.
Vi forsøger at sikre, at ellers oversete risici i vores værdikæde bliver identificeret og håndteret. Derfor har vi udarbejdet denne FAQ, som gør det nemt at finde svar på ofte stillede spørgsmål.
Vi har valgt at basere vores tilgang til ansvarlighed i forretningsrelationer på UNGPs/OECD, fordi de giver et autoritativt globalt referencepunkt for virksomheders samfundsansvar. UNGPs/OECD operationaliserer i samme ombæring FN’s Global Compact-principper. Vores egen erfaring fortæller os, at implementering kan forbedre vores præstation og hjælpe os med at undgå unødvendige risici.
Ved at følge den internationale minimumsstandard sikrer vi os, at vores tilgang til ansvarlighed i forretningsrelationer følger den globale udvikling på virksomheders samfundsansvar.
Standarden har en historisk tilslutning i alle dele af verden og inden for alle forretningsområder. Ydermere fungerer UNGPs/OECD som et risikostyringsværktøj, der på bedste vis kan sikre, at omdømmerisici (og dermed finansielle risici) identificeres, forebygges og håndteres i tide.
Derudover er landene forpligtede til at bruge standarden, når de etablerer juridiske krav til virksomheders samfundsansvar; i Årsregnskabsloven, i offentligt udbudsmateriale og når de finansierer virksomheder.
På den måde sikrer vi os, at vores forretningsrelationer håndterer bæredygtighed for mennesket, miljøet og økonomien.
En negativ indvirkning er en indvirkning, som jeres virksomhed har eller potentielt får i relation til menneskerettigheder, miljøet eller antikorruption.
En negativ indvirkning opstår, når jeres virksomhed enten:
Væsentligheden ved en negativ indvirkning defineres ud fra en afvejning af følgende tre parametre:
Det er vigtigt, at alle risici for indvirkninger vurderes enkeltvis med udgangspunkt i de tre parametre. I bør håndtere alle negative indvirkninger, men hvis det i nogle tilfælde er nødvendigt at prioritere jeres virksomheds indsats, kan ovenstående parametre hjælpe til at fastslå, hvilke negative indvirkninger der er væsentlige, og I derfor må håndtere først.
Samtidig må det forventes, at indsatsen omkring risici for væsentlige indvirkninger er større og bedre beskrevet. Forretningsrelationer kan og bør typisk håndtere alle risici for negative indvirkninger, som de forårsager eller bidrager til, mens prioritering bliver nødvendigt, når I handler i relation til risici for indvirkninger, I blot er forbundet til gennem forretningsrelationer. Særligt skal enhver negativ indvirkning prioriteres, hvis manglende håndtering kan medføre, at den bliver væsentlig.
At forårsage en negativ indvirkning på menneskerettighederne, miljøet eller antikorruptions principper betyder, at jeres virksomheds aktiviteter (eller udeladelser) medfører en risiko for en negativ indvirkning.
Eksempel: Et eksempel herpå kan være, at jeres virksomhed diskriminerer i ansættelsesprocedurer.
At bidrage til en negativ indvirkning på menneskerettighederne, miljøet eller antikorruptions principper betyder, at jeres virksomheds aktiviteter eller udeladelser i kombination med en tredje parts aktiviteter eller udeladelser medfører risici for negative indvirkninger.
Når jeres virksomhed bidrager til en negativ indvirkning, betyder det, at der er sammenhæng mellem jeres aktiviteter og den negative indvirkning. Derudover skal I med rimelighed kunne forvente eller forudsige, at den negative indvirkning vil indtræffe.
Eksempel: I beder f.eks. jeres leverandør, der er en mindre virksomhed, levere den dobbelte mængde på den halve tid. Her bør I kunne forudse, at handlingen kan medføre negative indvirkninger på leverandørens medarbejderes ret til hvile og fritid og ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
At være forbundet til en negativ indvirkning på menneskerettighederne, miljøet eller antikorruptions principper betyder, at der er en direkte forbindelse mellem tredjeparten, der forårsager eller bidrager til den negative indvirkning, og jeres virksomheds produkter, services eller drift.
Når jeres virksomhed er forbundet til en negativ indvirkning, er der enten ingen sammenhæng mellem jeres handlinger eller undladelser og den negative indvirkning, eller det ville ikke være rimeligt at forvente, at I kan forudse den negative indvirkning.
Eksempel: Hvis jeres leverandør håndterer deres spildevand uforsvarligt og forurener den lokale vandforsyning, er I for eksempel forbundet til en negativ indvirkning.
Vi forventer, at I jævnligt (og vi anbefaler én gang årligt) identificerer, hvilke risici I har for negative indvirkninger i relation til menneskerettigheder (der omfatter arbejdstagerrettighederne), miljøet, og korruption.
Derudover forventer vi, at I beskriver, hvordan I håndterer de identificerede risici for negative indvirkninger. Det indebærer, at I beskriver, hvad I gør for at forebygge og afbøde de pågældende indvirkninger, og hvad I har gjort for at give adgang til genoprejsning til berørte parter i tilfælde af aktuelle negative indvirkninger (indvirkningsanalyser). Effektiviteten af jeres handlinger skal måles, ligesom handlingerne til at forebygge eller afbøde over tid kan forbedres og afstemmes i dialog med dem, der måtte blive udsat for negative indvirkninger eller – hvis muligt eller krævet – med myndighederne.
Slutteligt forventer vi, at I beskriver, hvilke klagemekanismer I har på plads for at sikre adgang til genoprejsning for de muligt berørte parter.
Det skal bemærkes, at der stilles mere lempelige krav til dokumentation til små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Alle virksomheder – store som små – skal efterleve minimumsstandarden, men ’kompleksiteten’ (evnen til at dokumentere det) afhænger blandt andet af størrelsen på din virksomhed.
Små leverandører behøver f.eks. ikke levere skriftlige indvirkningsanalyser, men bør være i stand til kort at redegøre for kerneelementer af indsatser, når de bliver bedt om det.
For at forstå din virksomhed menneskerettighedsrisici og for at undgå samt håndtere sådanne risici, kan I følge de seks trin i Europakommissionens guide om menneskerettigheder til små og mellemstore virksomheder:
Vores adfærdskodeks (Code of Conduct) baserer sig på den internationalt aftalte standard for ansvarlig virksomhedsadfærd (UNGPs/OECD). Det indebærer et krav om konkret implementering af et ledelsessystem til løbende at identificere og håndtere jeres risici for negative indvirkninger på kerneområderne for bæredygtig udvikling – social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed (også kendt som de tre bundlinjer).
Kerneområderne er defineret gennem: Menneskerettigheder (herunder arbejdstagerrettighederne), miljø, herunder klimaet, og antikorruptionsprincipperne.
For at etablere et ledelsessystem i overensstemmelse med standarden, refereret i vores adfærdskodeks (Code of Conduct), skal I implementere følgende tre dele i jeres virksomhed:
I skal etablere en politik for området, der skal:
I skal løbende:
Hvis I opdager eller bliver informeret om, at I forårsager eller bidrager til en aktuel negativ indvirkning, skal I sikre, at de berørte parter får adgang til genoprejsning gennem effektive klagemekanismer. Disse klagemekanismer skal henvende sig til de individer og grupper, som kan blive berørt negativt af aktiviteterne i jeres virksomhed. I relation til væsentlige negative indvirkninger på områder under miljø og antikorruption bør I muligvis kontakte relevante myndigheder.
Etableringen af et ledelsessystem ved implementering af de tre ovenstående proceskrav er jeres ansvar. Implementeringen kan i praksis ske i et samarbejde med os, hvis vi har ressourcerne til at engagere os.
Det er vigtigt at huske på, at I altid vil have mulige negative indvirkninger. Det er jeres ansvar at etablere processer for at identificere, forebygge, afbøde og redegøre for disse negative indvirkninger, der er centrale for jeres efterlevelse af vores adfærdskodeks (Code of Conduct) og dermed den globale minimumsstandard.
De internationale krav til ansvarlig virksomhedsadfærd, som vores adfærdskodeks (Code of Conduct) afspejler, gælder alle virksomheder – store som små – og er dermed en global standard. Denne forventning støttes af FN og EU samt af erhvervsorganisationer, fagforeninger og civilsamfundet. Alle virksomheder er underlagt denne forventning, fordi alle virksomheder risikerer at have negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet og antikorruptionsprincipper.
Små og mellemstore virksomheder har dog oftest mindre kapacitet og flere uformelle processer og ledelsesstrukturer til at håndtere disse risici end større virksomheder. Derfor vil små og mellemstore virksomheders processer oftest se anderledes ud og være mindre komplekse; vores forventninger, hvad angår dokumentation, vil i de tilfælde være mindre.
Vi forventer dog, at alle vores forretningsrelationer kan redegøre for, hvordan de har etableret passende politikker og processer, og at disse er tilpasset virksomhedens størrelse, sektor og kontekst.
Hent mere info i Europakommissionens guide om menneskerettigheder:
Vi kan til enhver tid sende uddybende spørgsmål, selvevalueringsskemaer og i nogle tilfælde foretage besøg af udvalgte forretningsrelationer. Hyppigheden af vores kontakt vil afhænge af vores risikovurdering af den pågældende forretningsrelation. Når I er åbne og gennemsigtige omkring, hvad I gør for at efterleve minimumskravene refereret i vores adfærdskodeks (Code of Conduct), vil I alt andet lige blive mødt med færre spørgsmål og krav.
Hvis der opstår konkrete situationer, f.eks. med mediehenvendelser, må I forvente en stigning i uddybende spørgsmål, selvevalueringer og mulige besøg; alt sammen for – gennem øget samarbejde – at bistå og vejlede til implementeringen af ledelsessystemet.
Hvis I forårsager, bidrager eller er forbundet til væsentlige negative indvirkninger på en af de tre bundlinjer, uden at kunne redegøre for passende håndtering af samme, kan samarbejdet ophøre, og ellers vil kontakten med stor sandsynlighed øges, da vi vil forsøge at sikre, at I håndterer jeres negative indvirkninger tilstrækkeligt.
Vi kan muligvis afslutte et samarbejde på denne grund. Det er dog mere sandsynligt, at vi som udgangspunkt ikke vil afslutte et samarbejde, før vi har været i dialog med jer om kommende tiltag, der klart viser fremskridt mod en efterlevelse af vores adfærdskodeks (Code of Conduct).
Hvis ikke vi ser reel handling fra vores forretningsrelationer, og hvis der er mangel på samarbejdsvillighed, vil vi være nødsaget til at vurdere, om samarbejdet bør afsluttes.
Forårsager, bidrager eller er I forbundet til væsentlige negative indvirkninger, og forsømmer I at gøre os opmærksomme på dem og på, hvordan I håndterer disse, udgør dette også en væsentlig misligholdelse af vores samarbejde. Det kan i sig selv føre til øjeblikkeligt ophør af samarbejdet.
Vi har samlet links til de konkrete menneskerettigheder og principper for miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, så du kan blive klogere på og få hjælp til at møde kravene i vores Code of Conduct.