Mit vand har en anden farve

Hvis vandet har været lukket, kan vandet bagefter være misfarvet i en kortere periode. 

Rødbrunt vand  

Er vandet rødbrunt skyldes det kalk og okker, som bliver frigjort fra rørene, når vandstrømmen bliver stoppet eller ændrer retning. Du kan skylle farven væk ved at lade vandhanen løbe, til vandet er klart igen.  

Mælkehvidt vand 

Et vandet mælkehvidt skyldes det, at der er luftbobler i vandet. De forsvinder af sig selv efter kort tid i et glas eller en kande. Du kan også skylle det ud af rørene, hvis du lader vandet løbe, til vandet er klart igen.  

Undgå stilstoppede vandinstallationer  

Hvis vandet har været lukket, er der risiko for, at løsrevne partikler, som f.eks. kalk og rustskaller, kan tilstoppe din vandhane eller dit toilet, når vandet kommer igen.  

Lad vandet løbe et par minutter

Hvis du ved, at der har været lukket for vandet, anbefaler vi, at du lader en vandhane løbe med koldt vand i nogle minutter. Det fjerner de kalkbelægninger, der kan være blevet frigivet. Der kan samle sig snavs i vandhanens filter, som du kan fjerne ved at skrue filteret af og rense det. 

Undlad at skylle ud i toilettet, før vandet er tilbage

Der er risiko for, at løsrevne partikler kan tilstoppe vandtilførslen til dit toilet. Hvis toilettet løber, når vandet kommer tilbage efter en afbrydelse, kan det være fordi, der sidder snavs i vandtilførslen. I så fald skal du lukke for vandet til toilettet, hvorefter du kan rense vandtilførslen.