Varme

Genbrugspladsen Sundsholmens fremtidige åbningstider

I løbet af foråret og sommeren har vi undersøgt besøgene på Genbrugspladsen Sundsholmen. 

I undersøgelsen har vi haft fokus på støj fra pladsen på forskellige tidspunkter, tilfredsheden hos de besøgende og naboer til pladsen og medarbejdernes erfaringer.

”Det er dejligt, at både naboer og besøgende har taget sig tid til at besvare vores spørgeskemaer. Deres inputs og synspunkter er vigtige og giver os en idé om, hvad vi skal undersøge nærmere, så vores genbrugspladser matcher de besøgendes behov,” forklarer Julie Ebak, afsnitsleder for Genbrugspladserne.

Ændret besøgsflow

I undersøgelsesperioden ændrede vi pladsens åbningstider og har deraf set et ændret besøgsflow. Besøgene har været jævnt fordelt ud over hele åbningstiden, og rigtig mange vælger at besøge pladsen allerede fra kl. 10. Det gør, at færre besøgende oplever lange køer, og at de nemmere kan komme rundt på pladsen eller få hjælp af vores genbrugsvejledere. Pladsen har i gennemsnit 15.000 besøgende om måneden, så vi kan ikke helt undgå køen i eftermiddagstimerne eller trængsel ved bestemte containere på pladsen.

Klima og Miljøudvalget har den 21. september behandlet evalueringen af forsøget og har besluttet, at åbningstiderne fra forsøgsperioden bliver gældende for Genbrugspladsen Sundsholmen. Resultaterne kommer til at indgå i Klima og Miljøudvalgets arbejde med den nye affaldsplan og genbrugspladsstruktur for Aalborg Kommune.

Åbningstiderne er derfor:

For private

Mandag - fredag
10.00 - 18.00

Weekend og helligdage
08.00 - 18.00

For erhverv

Alle dage
08.00 - 18.00

Relaterede emner

Genbrugspladsen Sundsholmen - info for private

Se adresse og åbningstider på genbrugspladsen

 

Genbrugspladsen Sundsholmen - info for erhverv

Se adresse og åbningstider på genbrugspladsen.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen