Bliv en del af Aalborg Forsynings bestyrelser

Bliv en del af Aalborg Forsynings vandselskabers bestyrelser og bidrag til at varetage selskabernes interesser i en spændende tid, hvor der er fuld fart på den grønne omstilling. 

Vi opfordrer alle vores kunder til selv at stille op eller til at foreslå andre kandidater.

Følg med her på siden eller på vores sociale medier, hvor vi løbende holder dig opdateret om forbrugervalget.

De kandidater, der bliver valgt som forbrugerrepræsentanter, træder ind i bestyrelserne på en ekstraordinær generalforsamling umiddelbart efter kommunalvalgårets afslutning. 

 

Kom til orienteringsmøde og rundvisning hos Aalborg Forsyning

Overvejer du at stille op som kandidat til forbrugervalget, har du mulighed for at komme til orienteringsmøde og rundvisning på Driftscenter Gasværksvej og få et indblik i vores arbejde med forsyning.

Møde og rundvisning finder sted den 20. august 2025 kl. 15.30 til kl. 17.00..

Tilmeldingsfrist er d. 18. august 2025.

Dekorativt billede

Sådan stiller du op som kandidat

  • Som kandidat til forbrugervalget skal du erklære dig villig til at modtage valg – uanset om det er som bestyrelsesmedlem eller suppleant.
  • Alle personer over 18 år, som er myndige, og som dokumenterer at have 10 stillere, kan stille op som kandidat. 
  • Kandidater kan tilmelde sig mellem den 1. august kl. 12 og den 1. september kl. 12.
  • Alle kandidater skal inden den 1. september kl. 12 opfylde samtlige betingelser i henhold til valgregulativet pkt. 8, herunder navnlig pkt. 8.3, 8.4 og 8.6. Du finansierer og står selv for evt. egen valgkampagne.

Husk at sikre dig 10 stillere

For at du kan bringes i forslag som kandidat til posten som forbrugerrepræsentant, skal du stille mindst 10 stillere. En stiller er en kunde med kundenummer ved Aalborg Vand A/S eller Aalborg Kloak A/S, som ønsker at anbefale dig som kandidat. Hver af dine stillere skal skrive under på en stillerliste.

For at skaffe 10 stillere kan du få familiemedlemmer og venner til at anbefale dig som kandidat. Du kan også ringe på døre og få naboer og bekendte til at skrive under på stillerlisten.

Det eneste krav er, at dine stillere er kunder hos Aalborg Vand A/S eller Aalborg Kloak A/S. 

Dekorativt billede

Offentliggørelse af den endelige kandidatliste

Aalborg Forsynings valgudvalg træffer afgørelse om, hvorvidt de opstillede kandidater er valgbare. Listen over kandidater offentliggøres her på siden den 15. september 2025.

Hvis antallet af kandidater ikke overstiger det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges til bestyrelsen, gennemføres valghandlingen ikke. De opstillede kandidater betragtes i stedet som valgt uden gennemførelse af selve valghandlingen (fredsvalg).

Få svar på spørgsmål om at stille op som kandidat til forbrugervalget

Som forbrugerrepræsentant i bestyrelsen for Aalborg Vand A/S og i bestyrelsen for Aalborg Kloak A/S er lønnen kr. 17.500 om året.

Som udgangspunkt skal du deltage i seks møder om året af en varighed på 1-2 timer.

Møderne ligger spredt over året og som udgangspunkt inden for normal arbejdstid. 

Som en del af bestyrelserne skal du varetage selskabets interesse inden for:

  • Innovativ udvikling
  • Demonstration og eksport af vandteknologi-løsninger
  • Kloakforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed, klimaet og naturen
  • Drift af selskabet på en effektiv måde for forbrugerne i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler i vandsektorlovgivningen, herunder at vandforsyningens drift kan blive energi- og klimaneutral.

Download valgregulativ

Valgregulativ