2. Indstil din radiator korrekt
Indstil radiatorerne ens i de rum, du ønsker varme. Har du flere radiatorer i samme rum, skal de alle være tændt og bør indstilles på samme niveau, så de bruger den samme mængde energi på at varme rummet op. Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre. Faktisk bruger én radiator, der er fuldt opvarmet ofte mere varme end to eller tre, som kører på kvart drift.
Sådan kontroller du selv din radiator
Du kan kontrollere din radiators effektivitet på en meget simpel måde. Er din radiator varm i toppen og kold i bunden, så fungerer den med stor sandsynlighed, som den skal.
Radiatoren forsynes med varme i toppen og afkøles af det pågældende rum, den er monteret i. Er radiatoren kold i bunden, udnyttes varmen optimalt i rummet. Er radiatoren varm i bunden, så løber fjernvarmen for hurtigt gennem radiatoren og udnyttes derved ikke optimalt.
Dette er både til ulempe for dig i form af tillæg på din varmeregning for dårlig afkøling, men også til gene for miljøet, da varmen går til spilde i fortovet.