Stemningsbillede af drikkevand der hældes op i et glas med teksten Stil op til Forbrugervalget 2021

Forbrugervalg 2021

Vores forbrugere af rent drikkevand og spildevand er repræsenteret i vores bestyrelse og er din stemme i vores arbejde med klimatilpasninger, sundhed og grøn omstilling. I efteråret 2021 løber forbrugervalget igen af stablen – og så er det din chance for at blive en del af vores bestyrelse.

Som bestyrelsesmedlem har du mulighed for at gøre en forskel og være med til at sætte dit præg på den grønne omstilling, klimasikring og sundhed. 

Har du ikke selv lyst til at stille op, har du mulighed for at stemme på den kandidat, som bedst repræsenterer dine synspunkter. Vi opfordrer alle vores kunder til selv at stille op eller til at bringe andre kandidater i forslag. Vi har brug for dig! 

Kort om valget

Der skal vælges to forbrugerrepræsentanter og op til fem suppleanter til bestyrelsen. De forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for den kommunale valgperiode – i dette tilfælde for perioden 2022-2026. Vi afholder igen valg til vores bestyrelse i slutningen af 2026.

Hvis antallet af kandidater ikke overstiger det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges til bestyrelsen, gennemføres valghandlingen ikke. De opstillede kandidater betragtes i stedet som valgt uden gennemførelse af selve valghandlingen (fredsvalg).

billede af citationstegn

”Du skal stille op som forbrugerrepræsentant, fordi du igennem bestyrelsesarbejdet får et talerør ind i en større organisation, hvor du kan være med til at gøre en forskel for klimaet og vores sundhed.”

Lisanne Livoni Pehrson, Bestyrelsesmedlem

Hold dig opdateret

Vi opdaterer  løbende siden med informationer, som bl.a. giver dig et indblik i, hvad et forbrugervalgt bestyrelsesmedlem laver, og hvordan du stiller op eller hvordan du stemmer til valget. Det er samtidig her på siden, at vi vil holde dig opdateret med vigtige datoer, som du skal have styr på – uanset om du stiller op til valget eller bruger din stemme.

Du kan også følge med på vores Facebook, LinkedIn og Instagram. 

Se valgregulativet for forbrugervalget 2021

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen