Få en sms eller e-mail når vi tømmer din tank
Vi tilbyder 2 forskellige informations-services, så du
kan huske, hvornår din bundfældningstank bliver tømt. Du
kan få en sms eller e-mail eller begge dele med besked om:
- Entreprenøren kommer i løbet af 3 uger. Denne service er
gratis.
- Præcis hvilken dato, entreprenøren kommer. Vi giver
dig besked 2 dage inden.
Denne service koster kr. 93,75 inkl. moms pr. gang.
Du får desuden en sms eller e-mail med eventuelle
bemærkninger, når entreprenøren har været på din ejendom.
Pr. 1. januar 2012 får du ikke længere en
tømningsattest i din postkasse, når bundfældningstanken er blevet
tømt. Vi anbefaler, at du tilmelder dig vores gratis service både
med sms og e-mail. En sms giver dig en kort besked, og en e-mail
giver dig en uddybende tømningsattest.
Læs mere om sms/e-mail servicen her
Kan ikke finde mit tilsendte brugernavn og
adgangskode?
Kloakforsyningen har sendt et brev med brugernavn og adgangskode
til ejere af ejendomme, der er med i tømningsordningen. Hvis du har
mistet dette brev, kan du få tilsendt et nyt ved henvendelse til Kloakdrift@aalborg.dk. Husk
at oplyse hvilken adresse, det drejer sig om.
Hvilken form for varsling bør jeg vælge?
Hvis du blot er interesseret i at blive mindet om, at nu bliver din
tank snart tømt, kan du vælge det gratis 3-ugers varsel.
Hvis du har behov for at flytte genstande, låse op eller lignende
for at entreprenøren kan komme til din tank, og derfor gerne vil
vide mere præcist hvornår entreprenøren kommer, kan du vælge at få
et varsel 2 dage før. Dette varsel medfører ekstra
planlægningsarbejde for entreprenøren, og koster derfor kr. 93,75
inkl. moms.
Du kan godt vælge både et 3-ugers varsel og et 2-dages varsel.
Kan jeg få et varsel, så jeg selv kan fjerne et tungt
dæksel?
Hvis et dæksel vejer over 30 kg må entreprenøren i henhold til
arbejdsmiljøreglerne ikke løfte det. Det er muligt at få et varsel
2 dage inden tømning for selv at kunne løfte dækslet af.
BEMÆRK: Det er ikke tilladt at efterlade en uafdækket
bundfældningstank. Entreprenøren må således heller ikke forlade en
uafdækket bundfældningstank efter tømning, men skal i givet fald
sørge for en afdækning. Hvis dette forekommer, vil grundejeren
modtage en regning på kr. 300,- inkl. moms for den udførte
afdækning.
I stedet for varsling og midlertidige afdækninger, kan det
anbefales at etablere et dæksel, der vejer mindre end 30 kg.
Hvornår kan jeg tilmelde eller framelde?
For at en tilmelding eller framelding kan nå at blive blive
registreret, skal den foretages senest 5 dage inden entreprenøren
begynder at tømme i det distrikt, hvori ejendommen er beliggende.
Se hvilket distrikt din ejendom ligger i, og hvornår det tømmes
her.
Hvis framelding ikke er sket rettidig og der allerede er udsendt
et 2-dags varsel, vil der på normal vis blive foretaget
opkrævning.
Hvordan framelder jeg igen?
Framelding sker samme sted som tilmelding ved at fjerne
markeringerne ud for den service, der ønskes frameldt.
Hvordan opkræves betalingen?
Opkrævning sker i forbindelse med årsopgørelsen fra
Forsyningsvirksomhederne.
Hvad modtager jeg efter en tømning?
Når entreprenøren har været på din ejendom, udskriver han en
attest, hvis der har været noget at bemærke i forbindelse med
tømningen.Du vil modtage en tilsvarende attest via e-mail, hvis du
har valgt denne type besked, uanset om der har været bemærkninger
eller ej. Hvis du er tilmeldt sms-servicen, vil du modtage en kort
besked om tømningen. Hvis der har været bemærkninger, har du
mulighed for her på vores hjemmeside at læse nærmere om betydningen
af disse bemærkninger.
Hvad gør jeg, hvis jeg skifter mobilnr. eller
e-mail?
Du skal logge på ligesom ved tilmelding. Så kan du indtaste et nyt
mobilnr. eller en ny e-mail adresse.
Jeg ejer en ejendom, hvor en lejer ønsker at få et
varsel.
Der er flere muligheder. Du kan videregive dit brugernavn og
adgangskode til lejeren. Denne kan så tilmelde sig. Eller du kan
selv foretage en tilmelding, hvor du oplyser lejerens sms eller
e-mail.
BEMÆRK: Opkrævning for 2-dags varsel vil altid blive sendt til
ejeren af ejendommen, uanset hvem der modtager et varsel.
Hvad skal jeg gøre ved ejerskifte?
Hvis du sælger ejendommen, skal du huske at framelde dine aftaler.
Hvis den nye ejer ønsker at fortsætte med de indgåede aftaler, kan
du eventuelt på eget ansvar overdrage dit brugernavn og password
til den nye ejer.